Hvad er NemID?

NemID er et login-system, som skaber en ekstra sikkerhed for borgeren, når vedkommende skal logge ind på forskellige hjemmesider. Vælges NemID som login, kan brugeren være sikker på, at vedkommendes oplysninger og data er godt beskyttet.

NemID kan blandt andet bruges, når man skal logge ind på sin netbank, eller hvis man har brug for at læse sine sundhedsjournaler. Login-systemet blev oprettet i 2010 og har i mange år været både borgerenes og virksomhedernes foretrukne login-system. Læs med her på siden for at blive klogere på, hvad NemID er, og hvordan og hvor det kan bruges.

Nøglekort til NemID

NemID fungerer således, at man har et personligt nøglekort, som man gør brug af, når man skal logge ind på diverse offentlige hjemmesider. Nøglekortet består af 248 forskellige nøgler, der hver især har et antal cifre.

Hver gang der logges ind på en hjemmeside, der indeholder personlige oplysninger, bruges en ny nøgle. Dette skaber en stor sikkerhed for borgerne, da nøglerne er unikke talkombinationer, som er tilpasset det personlige nøglekort. Nøglerne er engangskoder, og derfor kræves der et nyt nøglekort, når alle nøglerne er blevet brugt.

NemID som app til smartphone

Nøglekortet eksisterer både i fysisk form og som en app, man kan downloade til sin smartphone. Det fysiske kort er et ganske lille kort i pap, som nemt kan opbevares i en pung.

Vælges den digitale løsning i form af appen, har man altid nøglekortet lige ved hånden og slipper for at holde styr på det lille stykke papir, som nemt kan blive væk. Med NemID appen kan man altid logge ind på samtlige sider, der kræver, at man bruger sit nøglekort.

En anden fordel ved NemID appen er, at brugeren kan aktivere sin nøgle hurtigt og nemt, ved brug af få klik på sin smartphone, uden at skulle huske den vanskelige talkombination i hovedet.

Hvor kan man bruge NemID?

NemID kan bruges som login på mange forskellige hjemmesider, der er knyttet til det offentlige. Det bruges blandt andet, når man har modtaget digital post fra det offentlige og skal logge ind på www.borger.dk for at læse det.

NemID bruges også til at logge ind på www.skat.dk, hvis man for eksempel skal ændre i sin forskudsopgørelse. Ligeledes bruges det, når man skal bestille feriepenge eller læse sine journaler fra lægen.

NemID er blevet erstattet af Mit-ID

D. 31. oktober 2023 lukkede NemID og blev erstattet af MitID. Med internettets hastige udvikling har det været nødvendigt at skabe et endnu mere sikkert login-system, som borgerne trygt kan bruge, når det kommer til beskyttelse af borgernes personlige data.

MitID er en app, som fås til både smartphone og tablet. Man åbner appen for at scanne en QR kode, som kommer frem, når man prøver at logge ind på den givne hjemmeside. Med MitID kan borgerne være sikre på, at deres data og identitet altid er godt beskyttet, så identitetstyveri undgås.

Vi håber, du er blevet meget klogere på spørgsmålet ‘Hvad er NemID?’ ved at læse med her på siden.

Du kunne også være interesseret i disse…

Andre lånebeløb